I mange år har Rudolf Labans BESS koncept været et af de få teoretiske værktøjer, der har været brugt i forbindelse med dans og udtryk i folkeskolen. Der findes forskellige modeller og beskrivelser af BESS konceptet, f.eks. ((Nørgaard et al., 2015; S. Ravn, 2017; Winther et al., 2015).

En kort beskrivelse af BESS konceptet fra Rudolf Laban er: 

Rudolf Labans BESS-koncept er et centralt element i hans analyse af bevægelse og består af fire hovedkategorier: Body, Effort, Shape og Space. Disse fire kategorier har til hensigt at hjælpe med at forstå og analysere alle aspekter af bevægelse, både i dans, boldspilsaktiviteter - ja alle bevægelser og dagligdags aktiviteter. Det skal forstås som et flerdimensionel måde at analysere bevægelse på, der kan skabe et fælles sprog for dem der skal analysere og forstå bevægelser.

De forskellige BESS elementer beskrives overordnet set som:  

1. Body: Dette element fokuserer på, hvilke kropsdele der er involveret i bevægelsen, hvordan de bevæger sig, og hvordan kroppen som helhed organiserer sig i bevægelsen. Det inkluderer også, hvordan forskellige dele af kroppen koordineres og arbejder sammen, samt hvordan kroppen kan tilpasse sig og reagere på forskellige situationer.

2. Effort: Dette element fokuserer på kvaliteten af bevægelsen, og har yderligere 4 underkategorier - vægt, tid, rum og flow. Effort handler om de energimæssige aspekter af bevægelse, såsom om bevægelsen er let eller tung (vægt), hurtig eller langsom (Tid), direkte eller indirekte (rum), og om den flyder jævnt eller er mere fragmenteret (Flow). Dette aspekt af BESS-konceptet hjælper med at give bevægelsen karakter og udtryk

3. Shape: Shape refererer til de former, kroppen skaber, mens den bevæger sig. Dette element fokuserer på, hvordan kroppen ændrer form gennem bevægelse, og hvordan den interagerer. Form kan også referere til, hvordan kroppen former sig i forhold til sin egen akse. 

4. Space: Dette element har to underkategorier - det personlige rum, og det generelle rum. Det generelle rum handler om hvordan kroppen bevæger sig i forhold til det generelle rum. Hvor er jeg placeret, og hvordan er jeg placeret i forhold til de andre i rummet. Det personlige rum handler om forståelse af retninger og niveauer.

   BESS-konceptet har ofte været brugt i danseundervisning og som bevægelsesanalyse, da det giver en struktureret måde at forstå og beskrive bevægelse på. Ved at analysere bevægelse gennem disse fire kategorier kan man få en dybere forståelse af, hvad der gør en bevægelse unik og hvordan man kan arbejde med bevægelse mere bevidst og målrettet. 
   

Rudolf Labans BESS-koncept er ikke nyt, og nedenfor gives eksempler på hvordan Labans BESS stadig gennemsyrer eller kan ses som inspiration til hvad, hvordan og hvorfor der arbejdes med dans i skolen:

Canada (Ontario): Dance in Relationship. Body, Energy/dynamics. Space. Time

Canada (Alberta): Laban movement analysis: Body. Effort. Space. Shape.

USA: National Arts standard: Body. Action. Space. Time. Energy (B.A.S.T.E)

Australian arts curriculum: Space. Time. Relationships. Dynamics.

Ireland: NCCA – physical education: Body action. Dynamics. Space. Relationship.  

Danmark: Labans bevægelseslære: Body. Effort. Space. Shape

Kilde: Ovenstående er sammensat ud fra: PHYSEDagogy. (2016). Teaching dance for understanding (TDfU). [Video file]. Retrieved from https://www.youtube.com/ watch?v=KCUyNSvlkLI

Det teoretiske udgangspunkt for hjemmesidens materialer har rod i Labans BESS kategorier: Body, Effort, Shape og Space. For at gøre dem tidssvarende, er der indenfor kategorierne justeret og tilføjet opmærksomhedspunkter, som bl.a. er inspireret af B.A.S.T.E (Perpich Center for Arts Education, 2018). For at tydeliggøre, at det ikke er BESS konceptet i sin oprindelige form, er bogstaverne oversat til Krop, Energi, Rum og Form (KERF). Hvert element udgør et blad i firkløveret. Visualiseringen af firkløveret har til hensigt at tydeliggøre, hvad der i undervisningsøjemed er værdifuldt for såvel elever, studerende som undervisere. Det betyder også, at der kan være teoretiske betragtninger fra Rudolf Labans egentlige beskrivelse med BESS, der er fortolket og simplificeret (Langton, 2007; Peterson et al., 2015; S. Ravn, 2017; Winther et al., 2015).

Tidligere har BESS været brugt som et værktøj til forskellige ting, men det er erfaringen at det ikke altid har været tydeligt hvad eller hvordan man kan bruge BESS. Vindmøllen tydeliggør hvordan der overordnet set er tre forskellige måder hvorpå KERF kan anvendes meningsfuldt som: 1) Analyse 2) Binding og 3) Variation. Denne trefoldige anvendelse af KERF anvendes gennem hele hæftet Ideer og inspiration til arbejdet med KERF (BESS) , og i relation til hvert af de fire KERF-elementer. Dvs. der vil være eksempler på hvordan elementet krop kan anvendes som henholdsvis analyse, binding og som variation i bevægelser, sekvenser og undervisningen.

I hæftet er der til hver del lavet en beskrivelse i forhold til aktivitetens: formål, forberedelse, anvendelse og udviklingsmuligheder. Derefter kommer det konkrete indholdselement. I mange tilfælde skal du kopiere indholdselementet og medbringe dette ark direkte i din undervisning. Nogle af indholdselementerne, såsom analyseark eller variationsarkene til hvert af KERF-delene, kan være hensigtsmæssige at laminere, så de til enhver tid i undervisningen kan findes frem, og støtte deltagerne til at analysere eller variere deres bevægelser, sekvenser eller koreografier.

Hæftet giver ideer og inspiration til arbejdet med KERF, men de generelle teoretiske, didaktiske og metodiske overvejelser der er i forhold til det at være underviser i dans og udtryk, er beskrevet i bogen: Mariehønen Evigdans (2024).