Tilbage til webshop

Teori om dans og udtryk

Teori om dans og udtryk kan have rødder i flere forskellige traditioner som den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelig tilgang. Teori kan også være i forhold til didaktisk og metodiske indhold. Set ud fra de forskellige teoretiske ståsteder, vil den anvendte teori i undervisningen i dans og udtryk også have forskellige former.

Teori i idrætsundervisningen kan være specifikke naturvidenskabelige fagbegreber for eksempel: anatomiske betegnelser for musklerne i kroppen eller viden om arbejdstræningsfysiologi, så der kan arbejdes med træningsplanlægning, hvor indholdsområder som aerobic, trampolin fitness og zumba kan sættes i spil. 

Teori i idrætsundervisningen kan være funderet i mere humanistisk teori med emner som samarbejde, tillid og ansvar, eller samfundsvidenskabelig teori med inddragelse af idrætsvaner, kultur og traditioner. 

Teori kan også indeholde fagspecifikke modeller som bl.a. Mariehønen Evigdans, der bliver beskrevet i bogen. Mariehønen Evigdans - en overbliksmodel til arbejdet med dans og udtryk. Bogen tager udgangspunkt i Rudolf Labans bevægelseslære BESS-konceptet. En teoretisk tilgang der har været anvendt i mange år, men der indgår også nye teoretiske aspekter som musikforståelse, koreografiske virkemidler og begreber som oplevelse, undersøgelse og formidling.