Skolens tabte børn – et samfundsdilemma

Som formentlig mange andre sad jeg med en knude i maven, da jeg så DR’s dokumentarserie Skolens tabte børn. Det var hjerteskærende at følge forældre, der kæmper med næb og kløer for deres børns trivsel og ret til at være en del af fællesskabet. Det er ikke bare en kamp i hjemmet – det er en kamp, der udspiller sig i klasselokalet, skolegården og ikke mindst i idrætstimerne.

Jeg møder jævnligt lærerstuderende, der kommer tilbage fra praktik med fortællinger om, hvor komplekst det er at undervise i idræt. Allerede i omklædningsrummet starter udfordringerne: forskellige behov, forskellige grænser og en mangfoldighed af elever, som kræver mere end én tilgang. De studerende står midt i spændingsfeltet mellem idealer om inklusion og virkelighedens begrænsninger – og det er ikke altid nemt.

Svend Brinkmann sagde noget tankevækkende i et oplæg om ADHD’s eksistens for 10.000 år siden (frit oversat fra erindringen af hans oplæg): Vi skal ikke nødvendigvis give alle elever særlige hensyn, men vi skal skabe miljøer, hvor de kan trives. I idrætsundervisningen giver det mening, at eleverne selv er med til at forme disse miljøer. Men vi må også erkende, at nogle børn har behov, der kræver særlige løsninger – og at vi ikke bare kan proppe dem ind i almindelige klasser - særligt ikke hvis ikke lærerne tildeles de nødvendige ressourcer for at kunne skabe realistiske rammer.

Jeg har læst Annette Bentholms arbejde om co-teaching, og ja – det lyder godt i teorien. Men når co-teaching i praksis ofte lader sig gøre ved, at to lærere/pædagoger skal have to klasser ~ 44-52 elever, så begynder jeg at tænke, om det ikke snarere er zoneopdelt undervisning end egentlig co-teaching som lærerne har mulighed for at praktisere. Hvor end de gerne ville noget andet. Og i den pulje af elever kommer så de børn med særlige behov, der ofte ikke har et ønske og behov for at være en del af en så stor gruppe.

Mette Munk har et spændende bud i sin forskning: inklusionsdiagrammer, hvor eleverne selv vurderer, hvor inkluderede de føler sig. Det er en metode, der kan nuancere vores forståelse af deltagelse – og som kan afhjælpe den tendens, jeg ofte arbejder med hos studerende, hvor deltagelse måles i sved på panden og fysisk aktivitet. Det er en øvebane ikke at pålægge andre vores egen glæde ved fysisk aktivitet til dem, for hvem det er fremmed.

Deltagelse i idræt kan være så meget mere end sved på panden. Elever kan føle sig inkluderet som dommere, som dem der giver feedback, som dem der forklarer dagens teori. Det handler ikke kun om at være fysisk med i kaosboldspil og fysisk kontakt – især ikke for dem, der ikke dyrker kontaktsport i fritiden og derfor heller ikke har lyst til det i skolen. Ved at åbne op for flere deltagelsespositioner, skaber vi plads til flere – og det er netop det, inklusion handler om. Ikke antallet af sveddråber på panden. Men i forlængelse heraf, er der noget, jeg oplever, vi skal tage op til revision: idéen om, at lærere og lektorer skal "fikse" elevernes udfordringer.

Måske skal vi i stedet invitere eleverne til selv at være medskabere af løsninger. Motivationsteori peger på, at medbestemmelse øger motivation – og det giver mening. Hvis eleverne selv har en andel i løsningen, er det sværere at være utilfreds, fordi man selv har været en del af løsningen, og derfor hænger en del succes/fiasko også på eleven, og ikke kun læreren/pædagogen. Vi skal ikke fikse – vi skal inddrage og dermed også stille krav til eleverne om selv at være en del af at få skabt rammer de kan være i. Men med mange børn med særlige behov, kommer også meget arbejde med at få eleverne inddraget - og det tager tid. Tid som skolelederne bl.a. skal være opmærksomme på at få skabt hvis ønsket er at skabe inklusion, trivsel og succesoplevelser i klasserne. Skolens tabte børn er ikke kun skolens ansvar – det er et samfundsdilemma. Det kræver refleksion, ressourcer og vilje til at gentænke deltagelse og inklusion.

Kilder:

Munk, M. (2017). Inklusion og eksklusion i skolen. In A. Schulz & J. von Seelen (Eds.), En skole i bevægelse, læring, trivsel og sundhed (pp. 215–235). Akademisk forlag. https://dpu.au.dk/viden/paedagogiskindblik/inklusion-og-eksklusion-i-skolen

Bentholm, A. L., & Jeppesen, L. H. (2024). Idræt for alle i skolen med co- teaching ? Forum for Idræt, 39.årg.

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2017). Self-determination: Basic psychological needs in motivation, development and wellness. The Guilford Press. 

Billedet er AI-generet.